Vælg sprog

Close

Opdateret vejledning til danske rejsende i Tyrkiet

​Kuppet, der blev påbegyndt sent fredag aften, er officielt slået ned og kampene mellem regeringsstyrker og de militære grupper bag kuppet er ovre.


265 mennesker har mistet livet, heraf 161 civile og 104 soldater. Cirka 2.800 er blevet arresteret heriblandt højt rangerende officerer og journalister. Imamen Fethuallah Gülen, der lever i eksil i USA, er af regeringschef Erdogan blevet beskyldt for at være hjernen bag kupforsøget. Gülen har benægtet al forbindelse hertil og fordømmer hændelsen.

Der er stadig spændinger i få områder. Politiet og militæret er markant til stede i de større byer. Politiet forventer flere demonstrationer henover weekenden, herunder er en større demonstration planlagt til at finde sted i Ankara i aften.

Lufthavnene er åbne igen, men flyver med store forsinkelser og en del aflysninger. British Airways har aflyst alle fly til og fra Tyrkiet. Det samme er gældende for alle amerikanske og russiske fly.

Udenrigsministeriet i Danmark har nu ophævet deres tidligere udstedte rejsevejledning grundet stabiliseret sikkerhedsniveau, og fraråder ikke længere ikke-nødvendige rejser til Tyrkiet. Rejsende skal dog stadig vise stor agtpågivenhed i landet.

 

Falck Global Assistance giver råd, vejledning og hjælp til rejsende
Falck Global Assistance rådgiver og hjælper fortsat en del rejsende i forhold til, hvordan de bør forholde sig til den generelle sikkerhedssituation i Tyrkiet.

"De rejsende er primært usikre på, hvordan de bør forholde sig til den generelle sikkerhedssituation og til nært forestående rejser til Tyrkiet," siger Global Security Manager, Søren Boss.

 

Råd til rejsende

  • Hold jer opdateret via lokale og internationale medier. I tilfælde af manglende internetforbindelse kontakt Borgerservice på +45 33 92 11 12 eller nærmeste pårørende i Danmark for updates
  • Undgå demonstrationer og store forsamlinger
  • Undgå regerings- og offentlige bygninger
  • Kontakt dit rejsebureau for rejseinformation og ændringer
  • Register jer på Danskerlisten: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/danskerliste/
  • Rejsende bør forvente større tilstedeværelse af politi og militær
  • Mere udførlige sikkerhedstjek kan finde sted, og rejsende bør have ID på sig og være klar til at vise det på forlangende

"Vi sidder fortsat klar på alarmcentralen med forhøjet mandskab, krisepsykologberedskab og sikkerhedsrådgivning for de rejsende, der fortsat har behov for dette" udtaler Operations Manager, Vibeke Topp Rasmussen.


Man kan altid ringe til vores døgnbemandede alarmcentral på +45 70 25 04 05.


Pressehenvendelser kan ske til Operations Manager, Vibeke Topp Rasmussen +45 40 95 98 41 eller Falcks pressetelefon på +45 70 22 03 07.

Falck Global Assistance er en del af Fralck Group, som udbyder redningsydelser verden over.
 
Falck.com/da/globalassistance bruger cookies.
 

Falck Global Assistance, Sydhavnsgade 18, DK-2450 Copenhagen | CVR: 38049399 | email: globalassistance@falck.com | tlf.: +45 70 25 04 05