Vælg sprog

Close

Sikker på ski

Højsæsonen for skirejser er lige om hjørnet, og det forbindes ofte med høj sol og nyfalden puddersne. Desværre kan en tur på pisterne ende galt, og den planlagte ferie ude på pisterne erstattes af en ferie inden døre. Grundig forberedelse og enkelte råd kan forebygge skiskader og mindske risikoen for en ufrivillig afbrydelse af ferien.
 
Østrig er et populært rejsemål
Nye som erfarne skiløbere rejser snart mod de foretrukne skisportssteder. I 2015 hittede Østrig på særligt danske børnefamiliers liste over populære skidestinationer. Frankrig, som tidligere har været et populært rejsemål for børnefamilierne, er nu i højere grad blevet den yngre generations foretrukne skidestination.
 
Ugerne 6, 7 og 8 er højsæson for danskere på ski. Man skal derfor være ekstra opmærksom, uanset hvor erfaren man er, når man bevæger sig ud på de tæt befærdede pister, der danner ferierammen for skiløbere i alle aldre og med forskellige kvalifikationer. Dette er i høj grad en medvirkende faktor til at øge risikoen for de mest almindelige ulykker, og derfor kræver skiferien også grundig forberedelse.
 
Forberedelse kan mindske skiskader 
Det er altid en god ide at forberede sig fysisk inden en aktiv ferie, så man mindsker risikoen for skader, der ufrivilligt afbryder ferien og i værste fald giver varige mén. På en skiferie er særligt knæ og ben udsatte, og i vintersæsonen 2015 toppede vridskader (63%) Falck Global Assistances liste af de anmeldte sager. 73% af skaderne omhandlede vrid i knæ.
 
”Man er i højere grad udsat for vridskader, hvis man ikke har nok muskelmasse til at sikre stabilitet omkring knæene. Vi ser, at mange vridulykker opstår på tredjedagen, hvor trætheden begynder at melde sig. Det er derfor vigtigt, at man kender sine begrænsninger og lytter til sin krop under ferien”, siger Henrik Preisler, cheflæge i Falck Global Assistance.
 
Mens nogle skiløbere kommer til skade ved rent uheld, opstår de fleste skader på grund af dårlig form og træthed. Man bør derfor forberede kroppen og forebygge skader ved at træne op til skiferien, anbefaler han:
 
"Mange skisportsudøvere er ikke opmærksomme på, at man bør træne op til en aktiv ferie for at forebygge skader. Faktisk skal man allerede starte sin træning omkring otte uger inden skiferien for eksempel med løbetræning kombineret med styrketræning tre gange om ugen".
Dækning af det blå kort og nordisk konvention
Med ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring på det gule sundhedskort er der ikke længere en offentlig alarmcentral, som man kan kontakte ved tilskadekomst eller sygdom i udlandet. I stedet for den offentlige rejsesygesikring kan danskere benytte sig af det blå sygsikringskort, når man rejser til et EU-land.
’Det blå kort’ giver EU-borgere ret til den samme behandling som lokale borgere, hvis man kommer til skade eller bliver syg. Man skal være opmærksom på, at nogle lande har egenbetaling på 30-40%, hvilket kan resultere i en betragtelig regning, inden man kommer hjem.
 
Har man tegnet en rejseforsikring, bør man have undersøgt sine forsikringsbetingelser og eventuelle forbehold inden rejsen.
 
”Tidligere har den offentlige rejsesygesikring omfattet medicinske udgifter til danske rejsende i EU-lande. Dette er nu erstattet af European Health Insurance, også kaldet ’Det Blå Kort’. Ordningen dækker behandlingsudgifter på offentlige hospitaler på samme vilkår som det pågældende EU lands borgere. Her bør man være opmærksom på, at man i højere grad bør tegne en rejseforsikring – ikke kun på grund af at få dækket hjemtransport, men også for sikringen af det medicinsk forløb, behandling og ikke mindst trygheden i at kunne ringe hjem til sin alarmcentral, hvis man ikke kan tale lokalsproget”, siger Vibeke Topp Rasmussen Head of Operations i Falck Global Assistance.
 
Kommer man som dansk statsborger til skade eller bliver syg i et nordisk land, er man omfattet af ’Nordisk Konvention’. Konventionen indbefatter, at borgere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island eller Færøerne er sikret medicinsk behandling og visse hjemtransporter.
 
Top-tre skiskader
1. Vrid (63%) (vridskader i knæ, 73%)
2. Fraktur (24%) (frakturer I benene 41%)
3. Influenza (13%)
 


Kontakt Falck Global Assistances døgnbemandede alarmcentraler:
 
Danmark +45 7025 0405
Norge +47 2149 2415
Sverige +46 858 771 717
 
Falck Global Assistance er en del af Fralck Group, som udbyder redningsydelser verden over.
 
Falck.com/da/globalassistance bruger cookies.
 

Falck Global Assistance, Sydhavnsgade 18, DK-2450 Copenhagen | CVR: 38049399 | email: globalassistance@falck.com | tlf.: +45 70 25 04 05