Vælg sprog

Close

Kvinders skiskader skyldes svage muskler – mænds skyldes dårlig dømmekraft

Vridskader i knæene er langt den mest almindelige årsag til, at danskerne får behov for lægehjælp, når vi tager på skiferie.
 
Det viser en opgørelse over de mest almindelige vinterferieskader, foretaget af Falck Global Assistance, som er leverandør af medicinske ydelser til en række af nordens største forsikringsselskaber. 
 
Opgørelsen viser, at risikoen, for at mænd og kvinder kommer til skade på skiferien, er omtrent lige stor – men måden, kønnene kommer til skade på, adskiller sig.
 
Derfor er der også forskel på den måde, vi kan forebygge skaderne på, siger ortopædkirurg og kontaktlæge hos Falck Global Assistance Tim Houbo Pedersen: ​"Især hos kvinderne er vrid og forstuvninger i knæregionen med stor afstand topscorer over de mest almindelige skiskader. Den type skader kan ofte forebygges med eksempelvis tre måneders forebyggende træning af lårmusklerne og af musklerne omkring knæene", siger han. 
Årsagen til vridskader i og omkring knæet er ofte, at muskulaturen ikke er tilstrækkelig stærk til at stabilisere og undgå, at skiene roterer og forårsager vrid.
 
"Derfor er den type skiskader også mere almindelige hos kvinder end mænd. Vi er bygget forskelligt, og kvinderne har ganske enkelt mindre muskelmasse", siger Tim Houbo Pedersen.
 
Hos mændene er knæskader også almindelige, om end ikke i samme omfang som hos kvinderne.
 
Til gengæld er der stort overtal blandt mændene, når det kommer til skader såsom brækkede kraveben, hjernerystelser, brækkede ribben, samt brud og vrid på håndled og hænder.
 
Mænd har langt flere skader på overkroppen, og de har flere brud og traumeskader, hvilket tyder på højere fart. Hvis vi kunne udstyre mændene med kvindernes psyke, var vi allerede langt i forebyggelsen af de skader", siger Tim Houbo Pedersen.
Falck Global Assistance er en del af Fralck Group, som udbyder redningsydelser verden over.
 
Falck.com/da/globalassistance bruger cookies.
 

Falck Global Assistance, Sydhavnsgade 18, DK-2450 Copenhagen | CVR: 38049399 | email: globalassistance@falck.com | tlf.: +45 70 25 04 05